Autoservice er ikke til at spøge med

23. juli 2016 0 Af Jens Bøndergaard

Der findes mange mennesker, der ikke synes, man behøver at tage autoservicen seriøst. Men sandheden er dog, at det er særdeles vigtigt både for økonomiske og sikkerhedsmæssige perspektiver.
Jeg kendte en gang en mand, der forsømte autoservice gang på gang, hvilket resulterede i, at hans gamle bil nær kostede ham livet, da bremserne svigtede. Ja, det at det var en gammel bil var faktisk hele hans undskyldning for ikke at køre til værkstedet med den. Han mente nemlig ikke at det kunne svare sig at ofre penge på sådan en gammel spand, og hvis politiet fik stoppet ham og så den overskredne service kunne de ”bare give ham en bøde”, som han sagde det. Det ville – i hans bog – være billigere end at tage den til mekaniker hele tiden. Men så gik det dog hverken bedre eller værre, end at manden en dag tordnede in i en elmast, da bremserne var svage og ikke kunne håndtere en nødopbremsning. Masten var sådan en solid fætter af massivt træ, så den tog næsten ingen skade. Min gamle bekendte måtte derimod på skadestuen og lægge flere dage med brækket arm, skulder der var gået af led og piskesmæld. Heldigvis ikke den type piskesmæld, der gav varige problemer, men stadigvæk var det nu ikke sjovt.
Så selvom man har mange gode undskyldninger for at blive væk fra servicehalen og slippe for autoservice, så kan jeg absolut ikke anbefale det. Det er ris til egen røv, som man siger.